Snerydningspligt
Husk du har snerydningspligt som grundejer, så post- og skraldemanden kan komme til.
Grundejere ved en privat fællesvej, som Tvingsbakken, skal renholde fortov/rabat og kørebane ud for deres ejendom til midten af kørebanen. Ifølge loven om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje omfatter grundejernes renholdelsespligt bl.a.:
- At rydde for sne og glatførebekæmpe færdselsarealer ved at gruse eller salte hurtigst muligt.
- At beskære træer og hække, så de ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje.
- At fjerne træer mm., der er væltet i stormvejr.
Hvis grundejerne ikke opfylder deres pligter, kan kommunen gennemføre forskellige arbejder på den private fællesvej for grundejernes regning.
Kilder:
https://tvingsbakken.org/media/oucjmns5/tvingsbakkefolderen_2020.pdf
https://www.gribskov.dk/borger/natur-miljoe-og-trafik/trafik-og-veje/veje/veje-fortove-og-stier/rene-veje-fortove-og-stier/
https://www.bolius.dk/hvad-er-en-privat-faellesvej-16048