Opfordring til individuelle høringssvar

15.
okt.
2024
Teglværksgrunden

Kære beboere på Tvingsbakken

Vi er blevet orienteret om, at individuelle høringssvar om den planlagte bebyggelse på og omkring teglværksgrunden har betydelig politisk vægt. Derfor opfordrer vi jer til at indsende jeres eget høringssvar.

 

OBS OBS: Individuelle høringssvar skal fremsendes til kommunen senest 20. oktober til kommunen på plan@gribskov.dk  med titlen: 

Vedr.: For-høring KP2025-37

 

Det er jo ikke givet, at I deler de samme synspunkter, som fremgår af grundejerforeningens udkast til høringssvar, som  er vedhæftet denne mail, og det skal naturligvis kunne komme til udtryk. Det mest ideelle er, at man formulerer sit eget høringssvar, således, at de netop fremstår som individuelle høringssvar.

De temaer man kan overveje i sit individuelle svar eventuelt med inspiration fra grundejerforeningens svar er:

  1. Er man modstander eller bakker man op om omdannelsen af teglgrunden og den del af matrikel 3r nordvest for teglgrunden, som grænser op mod Tvingsbakken, til boligområde
  2. Holdning til karakteren af det byggeri som foreslås gennemført – åben-lav, tæt-lav og etagebyggeri.
  3. Skal bebyggelsen have karakter af mørkeområde som på Tvingsbakken
  4. Hvad med ændringer i de trafikale forhold ikke mindst for de bløde trafikanter i området, herunder tilkørselsforhold til skole og institutioner
  5. Bekymringer for effekter på natur og dyreliv og ideer omkring såkaldt Grønt Danmarkskort (https://mst.dk/erhverv/rig-natur/naturindsatser/groent-danmarkskort)
  6. Behov for, at der gennemføres en såkaldt VVM -undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) af hele projektet, og at det undersøges om og i hvilket omfang, der forekommer forureninger på grunden, som kræver oprensning.

 

Med venlig hilsen

 

Kim Vangskjær (på vegne af grundejerforeningen)

 

Høringssvar_finaldraft_15102024.pdf