Gigabit og OneFiber

25.
nov.
2020
Fibernet, Hurtig internet, Gigabit.dk

Gigabit er kommet med en opdatering d. 25-11-2020, angående et samarbejd med OneFiber.

Næste opdatering kommer i midten af december


De skriver følgende:

Kære tilmeldte i Annisse Nord, 

Blot en kort opfølgning. 

 

Vi har fået forespørgsler på, om det er rigtigt, at Gigabit måske går i samarbejde med OneFiber om etablering af fibernettet i Annisse Nord. Det er korrekt. Vi har en fin dialog, og det ser ud til at være den vej, vi går. Vi mangler stadig at få det endelige på plads.

Vi har i forvejen mange gode samarbejder med GlobalConnect, der stå bag OneFiber. Hidtil har det ikke været til private slutkunder, men GlobalConnects OneFiber er også meget nyt.

 

Formålet med et samarbejde i Annisse Nord er, at I får fibernet hurtigst muligt, og det ønsker vi alle.

 

Vi bliver også spurgt, om tilslutningen til projektet er væk. Det er der åbenbart nogen, der har læst på Facebook. Det er ikke korrekt. Vi er kommet dårligt fra start med det her projekt, men vi har heldigvis mange kunder, der ikke helt har opgivet os endnu. Derfor opgiver vi heller ikke jer.

 

Vi arbejder på at få fibernet til jer hurtigst muligt og kommer som lovet med en opdatering senest i midten af december.


Venlig hilsen